Vejledning til slush ice maskiner
Opstilling/Indstilling:
1.
Maskinen skal for at lave slush ice stå på 2, på den nederste knap med is-ikon, og på 1
med tegning med (3) dråber hvis bare saft køl.
2.
Indstilling af frostindstilling på skala, hvor "iset" slush ice skal være (bagsiden af
maskinen)
1 = min. frost
4 = max. frost
Normal indstilling max. 2.
Drift:
Maskinen skal altid køre med sneglen, da maskinen hverken vil køle eller fryse uden
omrøring.
Arbejdsperiode: Indstilles på frost om dagen (ikke 24 timer i træk, da maskinen
bruger unødig strøm).
Hvileperiode: Maskinen må IKKE være tændt om natten, uden brug.
OBS!! Såfremt man slukker for maskinen med slush ice i beholderen, vil der dannes
isklumper, som ved igangsætning vil ødelægge sneglen samt gearmotor til snegl. Hvis sneglen
er itu, skal gearmotor stoppes omgående.
Når slush icen går ned til "min." på beholder, skal der fyldes op til "max.", så gearmotor og
magnetventiler ikke bliver overbelastet.
Frysetiden uden alkohol er ca. 1½ time. Med alkohol er tiden ca. 1½ - 2 timer.
Utæt beholder:
Såfremt der kommer farvet væske ud af kondensvandsslange ved spildbakke skyldes det, at
beholderpakningen ikke er monteret korrekt eller slidt.
OBS!! Stor beholderpakning til beholder må IKKE smøres, da dette giver utætheder.
OBS!! Slush ice maskinen må ALDRIG løftes i beholderne - det kan betyde, at beholderne
vrider sig løs - og alt saft/slush ice vil løbe ud.
Blandingsforhold:
(Tommelfinger regel - men tjek for en sikkerhedsskyld mærkat på koncentrat dunken, da
forhold kan ændre sig )
Med Alkohol:
Blandingsforhold: 2½ liter saft/koncentrat til 7½ liter vand + 2 flasker spiritus á 70 cl.
Uden Alkohol:
Blandingsforhold: 3 liter saft/koncentrat til 9 liter vand.
Der må anvendes almindelig sodavand og saftevand i maskinen. Dog ikke light produkter, idet
frysepunktet er højere.
Der må heller ikke anvendes Pernod.
Rengøring:
Maskinen rengøres således:
1.
Tøm maskinen for saft / slush ice.
2.
Låg på beholder tages af, og beholderen fyldes med varmt vand (ikke over 70 grader )
og rengøringsmiddel "en let sæbeblanding", brug en blød svamp, IKKE grydesvampe da
dette ridser beholderen. Lad stå og virke.
3.
Tømmes efterfølgende, og beholderen fyldes igen med varmt vand. Lad stå og virke.
4.
Herefter skylles beholderen grundigt efter med rent vand.
5.
Hane, spildbakker m.m. skal også rengøres. Brug en blød børste. Det hele skylles
efterfølgende grundigt i rent vand.
6.
Maskinen tørres af.
God fornøjelse!
Bergsen Slush Ice udlejning, Toftager 22, 2670 Greve S. - Tlf. 43 40 57 67 - Mobil: 40 86 24 01 - SE/CVR-nummer: 31 51 18 87
Slush Ice
Wii
Diverse
Info
Popcorn
Knæklys